Henrik Ibsens skrifter

Sagførerens hus med stor, overbyget, skyggefuld
veranda til h venstre. Have foran og omkring.
Hækkegærde med en liden udgangsdør i baggrun-
den. Bag gærdet en vej for fodgængere langs stran-
den. Allé ved vejen. Mellem træerne sés fjorden
og høje fjeldtinder i det fjerne. Strålende klar
og varm sommermorgen.

Maleren med en stor palet står og stryger nogle nye
træstøtter ved verandaen. Timelæreren, fra sagfø-
rerkontoret, kommer frem bag huset. Fået udsat en
exekution igen. «Hjertensgod mand, den sagfører. Ba-
re nu stykket kommer frem, så er vi over det værste.»
T. «Skal her være selskab idag?» M. «Ser så ud.» Døtrene
på verandaen sætter blomster i vaser. T. «Ja, det går
lystigt til nu i turisttiden.» M. «I aften kommer et af
de store skibene igen.» Der veksles nogle ord med ​
de unge piger, der går fra og til. – Billedhuggeren
går ude på vejen, standser ved porten og gir sig i
snak med dem indenfor. Maleren forlegen over at
træffes i sligt simpelt arbejde. Tjenestvillighed na-
turligvis. Bitterhed over «fornemme kunstnere» som det
ikke er godt nok for hjemme. B. kommer indenfor.
Vil låne paletten. De unge piger med flere blomster.
B. «Er her nogen festdag i huset.» Den yngre: «Ja, mors
fødselsdag.» B. «Å så!» Den ældre (til søsteren) «Så ti da
stille!» B. anbefaler sig og går. T. går også. Sagføre-
ren kommer ud på verandaen. { <...> }Nogle ord veksles
med M., som nu er færdig med arbejdet og går. – Sgf:
og døtrene. Han lidt misbilligende om tilstelninger-
ne. Den ældste: «Å far, «den f. p» kommer jo hid i formid-
dag.» Sgf. smiler: «Ja ja, det har du jo ret i.» Bemærk-
ninger om ha{n}m. Ser godt ud endnu. Gammel hoved-
stadsløve. Den f. p. kommer. Fik tale så lidt med
ham igår aftes. Lidt efter går de unge piger. Der-
på lang samtale mellem vennerne. Oplysninger om
de mellemliggende år. – Fruen kommer fra bad.
Sgf. siger at hun tumler sig i vandet som en havfrue.
Ja ja, mener hun, havet er dejligere en landjorden.
Sgf. må gå til sine forretninger. – Åben og fortro-
lig samtale mellem de to andre. Hun har ikke væ-
ret rigtig lykkelig i de tre sidste år. Hvorfor? Kan
ikke sige ham det. Det er så besynderligt. – Bil-
ledhuggeren kommer med en stor buket. Buk- ​

ker og gratulerer. – «Hvorfor?» «I anledning af fest-
dagen. –» «Er her nogen festdag idag? –» «Ja, det er jo
fruens fødselsdag.» «Min! –» D. f. p. «Nej visst ikke nej.»
F. «Hvor falder De på det?» B. «Frøken A. forrådte det.
Hun sa’, det er mors fødselsdag idag.» F. «Nå så!» D. f. p.
«Men – Å såd{e}an.» F. tar blomsterne og takker. Der-
på gir hun sig i samtale med B. om hans anlig-
gender. – Her følger den foran (i 2det ark) skitserede
dialog.[HIS: Det er sannsynligvis dialogen s. 6-7 det henvises til] B. skikkes ned i haven til pigerne. D. f. p. fin-
der ham for grøn. Sgf. fra kontoret. De unge piger fra
havestuen. Udbrud over de dejlige blomster. «Nej se!
Hvor er de kommet fra?» «Herr P. bragte dem, ˹D. f. p.˺ – [HIS: et tilføyelsestegn er skrevet over tankestreken] i anled-
ning af fødselsdagen.» Den yngste: «Åh –.» Den ældste:
«Der ser du!» Sgf. (forlegen) «Kære o. s. v. Tag det ikke
fortrydeligt –. Småpigerne, ser du – o. s. v.» Sodavand
og saft i havestuen. Der er køligere. «Nu skal jeg trække
op.» (Han og døtrene ind) D. f. p. «Man gør uret imod
Dem. Her leves et liv, som De ingen del har i.» F. «Jeg
tør ikke beklage mig. For jeg lever også mit eget
liv – på en måde. –» «De? Hvorledes det. –» «Det kan
jeg ikke fortælle noget menneske i verden. –» «Vær
så god at gå ind.» (de går ind i havestuen.)

(Oppe på «Udsigten», en skovbevokset højde bag
handelsstedet. Dybt nede sés den ydre fjord med
øer og fremspringende næs. Det åbne hav sés ik-
ke. Oppe på højden en flagstang og et par bæn-
ke. Sommernat. Gulrødt skær i luften og over
fjeldtinderne langt ude i det fjerne.)